Mit p.t. yndlingsband Muse giver koncert i Parken den 26. oktober, og billetten er sikret! Jeg skal blankt erkende, at jeg har det lidt ambivalent med valget af spillested - og ikke kun fordi jeg er Brøndby-fan… Omvendt er det et logisk skridt, eftersom Muse allerede har spillet på Orange Scene på Roskilde Festival og i Forum, begge i 2007. Men hvor Roskilde-koncerten var en af de bedste, jeg har været til derude, og den eneste årsag til at jeg ikke for længst har fortrængt den syndflods-agtige festival, var koncerten i Forum plaget af en lidt mudret lyd, der forhindrede den i at komme helt op at ringe. Så jeg er spændt på at høre Muse møde Parkens beton-akustik, selv om lyden var fin nok til de to Robbie Williams-koncerter, jeg har været til derinde. Ifølge Gaffa er der “kun” sat 17.000 billetter til salg, men der ser jeg nærmest som en fordel. Jeg er ikke i tvivl om, at Muse nok skal kunne leve op til Parken. Spørgsmålet er mere, om Parken også kan leve op til Muse…
Nu er Muse ikke helt uvante med at skulle spille i store omgivelser. Bare tjek dette klip fra deres to udsolgte koncerter på det nye Wembley Stadium i 2007:
Så fik jeg skudt festivalsæsonen i gang. Som opvarmning til Roskilde Festival var jeg i aftes på den lille Start! Festival i den brune kødby i København, hvor jeg blandt andet fik tjekket Marie Fisker og fik ørerne op for Vinnie Who (som skal spille på Pavilion Junior-scenen på Roskilde i år). Jeg skal dog ærligt tilstå, at jeg næppe var kommet, hvis det ikke havde været for bandet The Descendants Of King Canute. Bag navnet gemmer sig selvfølgelig Nephew, hvis optræden egentlig skulle have været en overraskelse, men forinden nåede at blive afsløret af diverse medier, hvilket så afstedkom min tilstedeværelse.
I dag, grundlovsdag, udkommer som bekendt Nephews fjerde album, Danmark/Denmark, så bandet åbnede koncerten med at fyre seks af de nye sange af i rap: D.T.A.P., Sov for satan mand, Det her sker bare ikk’, 007 Is Also Gonna Die, Va Fangool! og Police Bells & Church Sirens (men ikke Descendants Of King Canute). Derefter fulgte Science fiction & familien - med omkvædet fra Polarkreis 18sAllein Allein mikset ind - samt en omarrangeret version af En Wannabe Darth Vader.
Og det var så det, efter 45 minutter og ingen ekstranumre. De tre kvarter er faktisk den typiske længde på koncerterne på Start Festivalen, da det primært er helt nye bands uden det helt store sangkatalog, der optræder. Man kan selvfølgelig argumentere for, at Nephew burde spille længere, men nu var det sådan set ikke en officiel koncert, og det virkede som om, at bandet benyttede lejligheden til at få testet de nye sange live og tog nogle chancer, de ellers ikke ville have taget.
Nephew overraskede på Vesterbro - Berlingske Tidendes anmeldelse af koncerten. En Nefalygte for enden af tunnelen - Klaus Lynggaards anmeldelse af Danmark/Denmark i Information og en interessant analyse af, hvorfor det i visse kredse er blevet “in” at rynke på næsen af Nephew.
Velkommen til min hjemmeside. Til daglig er jeg journalist, men i fritiden sysler jeg med historier fra fantasiens overdrev. Nogle af dem er endda blevet udgivet. Sære fortællinger indeholder eksempler på mine skriverier og fortæller om stort og småt fra livet som fritidsforfatter.
Nye kommentarer