10 kilometer på whisky

I dag, søndag den 23. september, deltog jeg i mit første 10 kilometer-løb, FriLøbet i København, og gennemførte i tiden 58 minutter og 28 sekunder. Det er en ok tid, selv om jeg før sommerferien var nede på at kunne løbe fem kilometer på 25-26 minutter og derfor havde sat næsen op efter en sluttid på under 55 minutter.

Desværre fik jeg ikke løbetrænet så meget i sommer, som jeg havde håbet på grund af festival, ferie og sygdom, og jeg kunne godt mærke efter sommerferien, at det var gået ud over formen. Mit nye mål var så at gennemføre på under en time, og det lykkedes på trods af et par flaskehalse ude på ruten, som fik de mange deltagere ned i gå-tempo, samt at jeg og flere andre blev sendt ud på en lille omvej på grund af mangelfuld vejvisning.

Men nok med dårlige undskyldninger, for det største benspænd stod jeg selv for, da jeg valgte at tilbringe ugen op til løbet i Skotland på en fem dage lang whisky-rejse. Ja, du læste rigtigt. Fra lørdag den 15. til onsdag den 19. september bestod mine løbsforberedelser i at ture rundt på forskellige destillerier og smage på det bedste af det bedste indenfor skotsk single malt whisky. Jeg holdt ikke selv regnskab undervejs, men et kvalificeret bud lyder på, at jeg nok har indtaget 60-70 genstande i løbet af den periode.

Af samme årsag gik jeg glip af Fantasy Bogmessen i Herlufsholm, men jeg skal blankt erkende, at jeg absolut ikke fortryder noget som helst. Rejsen var en stor oplevelse, og jeg var i godt selskab med tre af mine venner, som jeg har kendt siden gymnasietiden. Jeg har tænkt mig at skrive mere om turen på et senere tidspunkt, men jeg skal lige have styr på de mange indtryk (og nej, hukommelsen fejler ikke noget).

Ellers har jeg tænkt mig at løbe videre, når ømheden i benene har fortaget sig. Da jeg begyndte at løbetræne for alvor for tre år siden, havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg en dag ville være i stand til at gennemføre et 10 kilometer-løb. I begyndelsen var målet bare at kunne løbe fem kilometer uden pauser og komme under den halve time. Sidste år begyndte jeg at nærme mig de 25 minutter, og så virkede det pludselig ikke længere så usandsynligt, at jeg også ville kunne løbe den dobbelte distance. Desuden har jeg opdaget en anden fordel ved at løbetræne: Det er en god måde at koble af fra skriveriet på, og jeg får ofte idéer til nye historier eller finder ud af, hvordan jeg skal løse et bestemt problem med plottet, mens jeg pruster og stønner ude på villavejene.

Udgivet i Ikke kategoriseret Etiket: ,

Skriv et svar